FIFA: Danmarks e-landshold, eNations Cup og eSuperliga med Pilm og LordHjorth

I denne FIFA-udsendelse taler vi blandt andet om det landshold, der skal repræsentere de danske farver ved eNations Cup i London om små to uger. Vi tager også temperaturen på eSuperligaen, der går ind i sin afgørende fase i grundspillet. 

Af Peter Rubek Nielsen

Denne podcast er sponsoreret af eOddset.

I denne FIFA-udsendelse fra 1tap er det de to eSuperliga-spillere, Mikkel ‘LordHjorth’ Bach og Jesper ‘Pilm’ Prang, der gæster studiet. Vi starter podcasten med at tale om DBUs valg til eNations Cup i London, der spilles den 13. og 14. april. De to gæster kommer blandt andet med deres bud på de tre bedste lande ved eNations Cup. Vi taler også om den Gfinity LQE-turnering, der blev spillet i weekenden, hvor Fatih Üstün var eneste danske deltager. Han røg ud til argentinske Nicolas fra FC Basel, der endte med at vinde det hele efter sejr mod MSdossary i finalen. Vi snakker som sædvanligt også meget eSuperliga, hvor vi kommer rundt om alle holdene.