FIFA: eChampions League, Nordic Masters og Q&A med Jeppe Højfeldt og Kent Brylle

1tap er tilbage med en FIFA-udsendelse. To kompetente trænere kendt fra eSuperligaen er med og gør os klogere på, hvad der sker i FIFA-verdenen i øjeblikket. 

Af Peter Rubek Nielsen

I denne udsendelse er FIFA-manager i Tricked Esport, Kent Brylle, med i studiet. Den anden gæst, Jeppe Højfeldt, der er træner i Vendsyssel, er med fra Aalborg på en Skype-forbindelse. Det er tilmed Jeppe Højfeldts første medvirken i 1tap. Vi taler om eChampions League, der fandt sted i Madrid dagen før fodboldens Champions League-finale. NYC Chris vandt det eftertragtede trofæ, men inden han kunne løfte trofæet, skete der en kontroversiel hændelse i semifinalen mod Marcuzo. Vi snakker også om Nordic Masters, der blev offentliggjort for nylig. De mange fine lytterspørgsmål fra Twitter bliver også taget op, mens podcasten rundes af med en snak om playoffs, der spilles i næste måned i Berlin.