FIFA: Nordic Masters og optakt til playoffs med Pilm og LordHjorth

1tap er ikke gået på sommerferie endnu. Det er vi ikke, fordi FIFA 19-sæsonen går ind i den afgørende fase.

Af Peter Rubek Nielsen

Det er den vigtigste tid på året for de bedste FIFA-spillere i verden. Playoffs står for døren og VM-billetten skal sikres. Xbox-spillerne skal i ilden i weekenden i Hamborg, mens PS4-spillerne skal konkurrere om de eftertragtede VM-billetter i Berlin weekenden efter. Gæster i denne udsendelse er Jesper ‘Pilm’ Prang og Mikkel ‘LordHjorth’ Bach. Begge skal med til playoffs. Pilm skal med som træner, mens LordHjorth skal af sted som spiller. Vi varmer op til playoffs i podcasten og taler også om Nordic Masters, DBUs eFodboldskole og ser på FIFA 19 overordnet.