FIFA: Det nye FIFA 20, eSuperliga-snak og e-landsholdets opgaver med Jeppe Højfeldt og René Bryner

FIFA 20 er på gaden, og det betyder naturligvis også, at der er en ny 1tap-podcast klar til dig. 

Af Peter Rubek Nielsen

Dét, som mange FIFA-entusiaster har ventet på, er endelig overstået. Ventetiden er forbi. FIFA 20 er ude, og det betyder samtidig, at sæsonen er i gang. I denne podcast taler jeg med AGF Esport-træner, René Bryner, og Jeppe Højfeldt, der nu er FIFA-træner i Hobro. Størstedelen af podcasten er optaget i går (tirsdag), hvor Jeppe Højfeldt endnu ikke havde en eSuperliga-klub som arbejdsgiver. Derfor er der til sidst i podcasten et spritnyt interview med Højfeldt. I udsendendelsen taler vi om det nye FIFA 20-spil og kigger samtidig frem mod den kommende eSuperliga-sæson.